Bee World

Bee World - 80 x 80 - Akryl - dkr. 3.333,-

Det startede med jeg så ananas hele tiden. Så gik jeg nærmere ind i ananas'ens geometri og jeg hørte bi's summen. Jeg så efter bien, men der var ingen. Jeg fortsatte min research i geometriens verden, og en bi summede igen om ørerne på mig. Jeg fandt ingen bi. Dernæst var den lige foran ansigtet på mig i opblæst størrelse. Ved nærmere research erkendte jeg, at ananas og bier bruger samme geometri. Og så begyndte biernes ånd ellers at arbejde igennem mig - en slags trance. Efterfølgende ser jeg, at der er 33 kuber (mestertallet for I AM "Gud"). 6-takkede stjerne (og terning) i midten er selve bikuben (hovedgeometrien). Så blev jeg belært, at bier ikke flyver tilfældigt rundt, men følger meget præcise "linjer" og skulle flyve til og fra bikuben i 12 retninger med 6 bier i hver. Efterfølgende erkender jeg, at der er 12 x 6 = 72 bier, som er aktive på billedet (72 er endnu et mestertal og iøvrigt antallet af navne for GUD på hebraisk, som Kristus talte). Det lyse cremefarvede omkring kuber bobler let og er honningen, vi skraber af pladerne i bistager.

Få dage efter billedet var færdigt, summede med det med fysiske bier som aldrig før. Der var klar tiltrækning. Selv naboerne sagde, at de havde bier som aldrig før. Der er nu investeret i bi-hotel og lært en masse væsentligt om biernes verden og deres betydning for vores og jordens overlevelse. Der er 25.000 kendte biarter, hvoraf 90% ikke er sociale honningbier, men enlige bier og vigtige bestøvere. Hun-bierne af disse enlige racer sørger selv for at finde bolig til deres bi-børn, indhente mad mv. - klarer altså al arbejdet på egen hånd, og de dør efter fødslen, så et trygt sted for bi-babierne selv at vokse op er altafgørende. Disse bestøvere er afgørende vigtige for at frugttræer og bærbuske afgiver frugt mv., og de vil typisk kaldes murbier, da de så vælger revner og huller i vores huse til at bo i, opfostre eller blot hvile. Disse bier er stærkt truet af sprøjtemidler som pesticider, og vi MÅ gå til handling NU for at bevare dem. De kan ikke flyve over større afstande uden et hvil, og hvis de ikke finder hvilested, dør de. Derfor har fjernelsen af mange naturlige hegn mellem marker, så marker er blevet enorme og industrielt tilpasset, samt sprøjtningen med pesticider, forårsaget enorm tilbagegang af bierne, der udmattes over lange strækninger uden et sted at hvile (hegn). Derfor anbefales det kraftigt at opsætte bi-hoteller, så vi fortsat bevarer vores bier, og med bi-hotel holder vi dem også ude af vores mure.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Galleri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.