Fordybelseskoncert LIVE

Lørdag d. 21. marts 2020 - Forårsjævndøgn!

kl. 19-21

Sted: Savannah's Treat, Kirkepladsen 8, 6933 Kibæk (Skarrilds gamle forsamlingshus) 

Billetpris: kr. 250,- = tilmelding senest d. 18. marts til mobilepay 60807651 eller bank 8401-000-1108937.
Venligst oplys navn, mobil og KONCERT med indbetalingen.

Begrænsede pladser!

Der er gratis økologisk kaffe, urtete og rent drikkevand.

Sara Grabow er sangerinde, musiker og komponist med en særlig kærlighed for akustik og rum.

Sara udgav i 2017 albummet EneRum. Saras sange er fordybende, rolige og meditative, men samtidig maner hendes tekster og præsentationer til eftertanke om mennesket i forhold til det omkringliggende rum. Sara bruger lyden som afsæt for sin nysgerrighed og publikum inviteres med ind i klangens særlige univers. Et rums akustik afhænger af dets grundform, men også af fladernes struktur og af de forstyrrelser, der er i rummet. Jo færre ting/forstyrrelser, jo mere klang. Lyden omkring os og den støj, vi i vores samfund efterhånden har accepteret, er et kærkomment nyt fokus, som kan give os større forståelse for menneskets trivsel i de rum, vi færdes i.

Sara inviterer publikum til en vekselvirkning mellem at synke ind i sit eget rum og være deltagende i et fælles rum. At lytte og at synge sammen, som en hyldest til det indre og det ydre rum.